Hvorfor skal vi egentlig læse skønlitteratur?
René Blumensaadt har sat sig for at læse eller høre omkring 220 væsentlige litterære værker. Ikke nødvendigvis fordi han forventer at elske dem – men fordi han gerne vil forstå de referencer, begreber og kulturelle spor, som skønlitteraturen har efterladt i vores sprog, medier og samfund.
I dette afsnit møder han Estrid Dyekjær til en samtale om, hvad skønlitteratur egentlig kan give os. For René er udgangspunktet ærligt: Han har svært ved at finde glæden ved mange af de lange bøger, og ofte oplever han, at der er langt mellem de passager, der virkelig rammer ham. Men undervejs begynder nogle brikker at falde på plads.
Estrid peger på, at skønlitteratur kan noget, som faglitteratur og nyheder ikke altid kan. Den kan åbne døren til andre tider, steder, samfund og menneskers livsvilkår. Den kan give os en fornemmelse af, hvordan verden ser ud indefra – også når vi aldrig selv har været der.
Og måske endnu vigtigere: Den kan hjælpe os med at forstå mennesker, vi ellers har svært ved at forstå.
Estrid fortæller blandt andet, hvordan en roman gav hende en helt ny forståelse af sin mors barndom og de erfaringer, der havde præget deres relation. Andre bøger har fået hende til at forstå mennesker med helt andre kulturelle erfaringer end hendes egne – ikke nødvendigvis så hun er enig med dem, men så hun bedre kan se, hvorfor de tænker og handler, som de gør.
Samtalen kommer også omkring klassikere, oversættelser, sprog, musik, tegneserier, Aristoteles, Kafka, 1984, Shakespeare og spørgsmålet om, hvorvidt en bog overhovedet behøver at være god eller underholdende for at være væsentlig.
For René er det netop væsentligheden, der er interessant. Han vil forstå de værker, som andre refererer til – fra Odysseen og Kafka til litteraturens grundlæggende idéer om fortælling og digtekunst. Måske kan projektet samtidig give ham lyst til senere at finde de bøger, han faktisk holder af.
Vi taler også om læsepligt, om hvorfor vi har så svært ved at lægge en bog fra os, når den keder os, og om den mærkelige idé, at man skal læse en bog fra første til sidste side, bare fordi man er begyndt på den.
Undervejs opstår en fælles erkendelse: Måske behøver hele bogen ikke ramme. Måske er det nok, at der findes enkelte passager, formuleringer eller indsigter, som bliver hængende.
For nogle gange er det ikke handlingen, der gør en bog værd at læse.
Det er det, den får os til at forstå.
Medvirkende: René Blumensaadt og Estrid Dyekjær
#Samtaleklubben #Skønlitteratur #Litteratur #Læsning #Samtale