Om Samtaleklubben

Stort logo

De fleste samtaler stopper, før de bliver interessante.
Vi bliver lidt længere — også når vi er uenige, i tvivl, eller nysgerrige.

Ingen smalltalk. Ingen eksperter. Bare mennesker.


Hvad er det?

Samtaleklubben er en podcast og et format, hvor målet er at skabe rum for samtaler, der er værd at have.

1. Vi tager samtalen alvorligt
Vi taler ikke bare for at fylde tid eller for at få vores egen mening ud. Vi taler, fordi emnet interesserer os, undrer os eller betyder noget.

2. Vi er nysgerrige på hinanden
Man behøver ikke være enig. Man behøver heller ikke være uenig. Det interessante er at undersøge, hvorfor den anden tænker, som vedkommende gør.

3. Vi må gerne skifte mening
Det skal ikke være et nederlag at blive klogere undervejs. Tværtimod. Tvivl, nuancer og ændrede perspektiver er en del af samtalen.

4. Vi må gerne være uenige
Uenighed er ikke et mål i sig selv, men det er heller ikke noget, vi skal skynde os væk fra. Hvis vi er uenige, må vi gerne blive dér lidt længere.

5. Vi behøver ikke nå frem til noget
En god samtale behøver ikke ende med en konklusion. Nogle gange er det bedste resultat, at vi forstår spørgsmålet bedre end da vi begyndte.

6. Samtalen må gerne være menneskelig
Den må gerne være personlig, famlende, humoristisk, alvorlig eller overraskende. Vi skal ikke lyde som eksperter, politikere eller debattører. Vi skal lyde som mennesker, der faktisk taler sammen.

7. Vi skal ikke spille uenige
Vi skal ikke konstruere friktion for podcastens skyld. Hvis der er uenighed, undersøger vi den. Hvis der ikke er, finder vi ikke kunstigt på den.

8. Vi giver samtalen tid
Vi vil stadig gerne lidt længere end den hurtige holdning. Men der er ikke en bestemt opskrift på, hvornår det sker. Nogle samtaler finder deres dybde efter fem minutter. Andre efter fyrre.


Vær med

Vil du være med i samtaleklubben? — ikke for at blive enige, men for at blive klogere?

Hvis du vil være med, så skriv:

– hvad du er optaget af
– hvad du er i tvivl om
– og hvad du ikke er sikker på, du mener endnu

Det kræver ikke andet end din tid — og din vilje til at tage samtalen alvorligt.