Hvornår er det egentlig i orden at bruge kunstig intelligens i sit forfatterskab?
AI er på rekordtid blevet en del af mange menneskers hverdag. Den skriver tekster, laver billeder, oversætter, planlægger og hjælper med alt fra research til markedsføring. Men hvad sker der, når AI bevæger sig ind på områder, hvor menneskelig erfaring, fantasi og kreativitet traditionelt har været selve fundamentet?
I dette afsnit af Samtaleklubben mødes podcastens vært René Blumensaadt med forfatter Estrid Dyekjær til en nuanceret samtale om kunstig intelligens og kreativitet.
Kan AI være et legitimt arbejdsredskab for en forfatter? Hvor går grænsen mellem inspiration og egentlig medforfatterskab? Er der forskel på at bruge AI til research, transskription, markedsføring og oversættelse – eller til selve skriveprocessen? Og skylder man sine læsere at være åben om, hvordan AI har været brugt?
Samtalen kommer også omkring AI på arbejdsmarkedet, effektivisering, kvalitet, menneskelig dømmekraft og risikoen for, at teknologien både kan frigøre tid og samtidig udvande det, vi opfatter som ægte menneskelig skaben.
René fortæller åbent om, hvordan AI allerede indgår i produktionen af Samtaleklubben – blandt andet til transskription, beskrivelser og grafisk materiale – mens Estrid forklarer, hvorfor hun bevidst holder AI ude af sit skønlitterære forfatterskab, men samtidig ser værdi i teknologien på andre områder.
Det bliver en samtale uden skræmmekampagner og uden ukritisk begejstring. I stedet undersøger de, hvordan vi kan bruge AI med omtanke, og hvorfor det måske ikke er teknologien i sig selv, men måden vi bruger den på, der bliver afgørende.
For hvornår hjælper AI os med at skabe mere – og hvornår risikerer den at overtage noget, som kun mennesker kan?
Medvirkende: René Blumensaadt og Estrid Dyekjær
#Samtaleklubben #KunstigIntelligens #AI #Forfatterskab #Kreativitet